Hvornår skal afdøde afhentes? Hvordan kontakter man præsten? Hvad skal man tænke på juridisk i forhold til et dødsfald? Hvilke andre opgaver hviler på dine og pårørendes skuldre? Der er mange spørgsmål, der helt naturligt melder sig, når der er sket et dødsfald. Det er en meget uvant situation, som man sjældent står i som nærmeste pårørende.
Foruden alle spørgsmålene er der også sorgen, som fylder. For at give plads til netop det giver det god mening at få hjælp fra en lokal bedemand på Lolland. For med vores hjælp får du rådgivning og hjælp til alt det, der følger i dagene efter dødsfaldet. Vi hjælper med at finde ud af, hvad der skal stå i en dødsannonce, hvor gravstenen skal bestilles og hvilke blomster der skal være på kisten eller i kirken.
Alt efter hvad dine ønsker er, dukker vi op til et personligt møde i hjemlige omgivelser eller tager imod dig og pårørende i vores butik. Her vender vi alle detaljer, så alting forløber i den rækkefølge, det gerne skal.
Det foregår alt sammen gennemsigtigt og med fokus på tryghed og tillid. Vi kender til kirkerne og præsterne rundt om på Lolland, hvorfor du trygt kan overlade planlægningen til os. Vi holder naturligvis kontakten under forløbet, så du altid er med på, hvad der sker og hvornår.
Vi håber at kunne arrangere den afsked, du ønsker og forestiller dig. Ring gerne til os eller læs mere om vores lokale og personlige løsninger og tiltag rundt om på siden. Vi håber, det er med til at skabe tillid og tiltro til, at vi er de rette til at danne rammerne om afskeden og den sidste rejse for ham eller hende, du skal sige farvel til.
Dødsfald og mennesker er forskellige. Derfor skal situationen også behandles derefter. Det gør vi ved at tilbyde skræddersyede forløb, hvor vi sammen med dig og pårørende finder ud af, hvad vi skal tage hånd om. Er der noget, du selv gerne vil stå for, overlader vi det til dig. Men vi tager os gerne af alle de opgaver, der er mulige og finder efter en snak med dig ud af, hvordan det skal foregå og forløbe. Det skal gerne være i afdødes ånd, så det sidste farvel bliver smukt og mindeværdigt.
Som din bedemand på Lolland hjælper vi dig blandt andet med:
Det og mange andre opgaver er noget, vi som bedemand har mulighed for at hjælpe dig med. Der er meget at tage stilling til og huske på. Det kan for mange være overvældende eller føles helt uoverskueligt. Det er naturligt.
Med fuld gennemsigtighed, professionalisme og disciplin sørger vi for, at du og andre pårørende kommer trygt og godt gennem den første sorgfulde tid og får planlagt en smuk afsked.
Når du står i en krise eller en meget sorgfuld situation, er det vigtigt, at du føler, at du bliver taget hånd om. At du bliver lyttet til. At du og dine ønsker bliver taget seriøst. Det gør vi først og fremmest ved at tage os god tid til at tale med dig i telefonen. Vi forhaster os ikke igennem og sørger for at få alle detaljer på plads, så du kan være tryg allerede fra første møde.
Når vi kører ud som bedemand på Lolland, kan vi som regel være der inden for 2 timer. Nogle gange også før alt efter hvor. Vi venter dog altid på, at lægen skriver en dødsattest, der som oftest først udarbejdes 6 timer efter dødsfaldet.
Når dødsattesten er på plads, har vi som bedemand tilladelse til at ligge afdøde over i en kiste og på køl i et kapel. Hvornår afhentningen skal ske, aftaler vi nøje med dig. For har du brug for, at afdøde er der i mere end de seks timer, så du og pårørende har mulighed for at sige farvel i hjemlige omgivelser, respekterer vi dette til fulde.
Ring gerne til os så hurtigt som muligt efter, at dødsfaldet er sket, så der er god tid til at koordinere med præsten, kordegn og andre, der er nødvendige for os at kontakte i forbindelse med dødsfald og arrangering af en højtidelighed.
Vi ved godt, det er meget overvældende. Som bedemand på Lolland er vi vant til at håndtere sådanne situationer. Vi ved, hvor hårdt det er, og hvad der er brug for. Vi stiller de helt rigtige spørgsmål, så du kun skal tage stilling til det, der er vigtigt og nødvendigt.
Kontakt os døgnet rundt